Godkend

Når du bruger denne hjemmeside, accepterer du vores brug af cookies

Læs mere om cookies

PSD2 – direktivet, som vil forandre bankvirksomhed, som vi kender den

2018 vil formentlig sætte helt nye standarder for detailbankvirksomhed. Når PSD2 (Revised Payment Service Directive) bliver implementeret, vil bankernes monopol på kundernes kontoinformation og betalingstjenester forsvinde. Det nye EU-direktiv baner vejen for alle virksomheder, der ønsker at få del i bankernes store godtepose.

 

Download the PDF here. 

PSD2 gør det kort fortalt muligt for bankkunderne – privatkunder såvel som virksomheder – at anvende tredjepartsleverandører til at ordne deres økonomi. Inden for nær fremtid vil man formentlig kunne betale sine regninger, overføre penge til hinanden og analysere sit forbrug med Facebook og Google, samtidig med at pengene står trygt på den almindelige bankkonto. Bankerne vil for deres del være forpligtet til at give tredjepartsudbydere adgang til kundernes konti via API’er – åbne softwarebrugerflader. Dermed bliver det muligt at bygge finansielle tjenester oven på bankernes data- og infrastruktur.   

Bankerne skal ikke længere udelukkende konkurrere mod andre banker, men mod alle udbydere af finansielle tjenester. PSD2 vil grundlæggende forandre betalings-værdikæden, hvilke forretningsmodeller som er profitable, samt kundernes forventninger. Europa-Kommissionen sigter med direktivet på at skabe bedre innovation, øge kundernes beskyttelse og bedre sikkerheden ved netbetaling og kontoadgang inden for EU og EEA. Direktivet introducerer to nye slags spillere til det finansielle landskab, PISP og AISP. AISP (Account Information Service Provider)er udbydere med adgang til bankkunders kontoinformation. PISP (Payment Initiation Service Provider) er udbydere, som gennemfører en betaling for brugeren. Vi vil formentlig se PISP-tjenester som p2p pengeoverførsler og regningsbetaling, når PSD2 bliver implementeret.   

PSD2 indebærer en betydelig økonomisk udfordring for bankerne. It-omkostningerne vil formentlig stige på grund af nye sikkerhedskrav og åbne API’er. 9 procent af indtægterne fra detailbetalinger forventes desuden at gå til PISP-tjenester i 20201. Og efterhånden som ikke bank-leverandører overtager interaktionen med kunderne, vil det blive sværere og sværere for bankerne at differentiere sig på långivermarkedet.   

Disse forhold kan sammen med ændrede kundeforventninger og øget digitalisering meget vel være grunden til, at vi nu ser flere og flere banker, som eksperimenterer med deres API’er. De samarbejder desuden med fintechs (finansiel teknologi-virksomheder), fokuserer på kundeoplevelsen og opretter innovationsværksteder. EVRY vil i kommende artikler undersøge, hvordan banker kan forberede og opbygge de nødvendige kompetencer til at opnå konkurrencefordele i fremtidens finansielle landskab. Men først vil vi give et billede af, hvordan det europæiske marked for finansielle tjenester kommer til at se ud, når og efter PSD2 er blevet implementeret. 

Introduktion til diagram

 

PSD2’s ikrafttræden betyder, at bankerne må tage en række strategiske valg. Dette er ikke nogen let opgave – valgene afhænger til dels af, hvordan betalingslandskabet udvikler sig efter PSD2. Vi kan se fire mulige scenarier, baseret på to variable: 1) Hvor indenlandsk eller europæisk finansmarkedet bliver (vandret akse), og 2) hvorvidt forbrugerne vil holde sig til traditionelle banker eller stole på ikke-banker ved betaling (lodret akse). 

I det følgende kapitel vil vi se nærmere på disse variable, diskutere, hvor vi er i øjeblikket, og hvordan landskabet muligvis forandrer sig i fremtiden. 

Vil PSD2 forene det europaeiske makred for finansielle tjenster? 

Globaliserings-illusionen  

Hvor global er verden egentlig i dag? Overraskende lidt, mener mange. Ifølge figur 1 interagerer vi sjældent med folk i udlandet2. Og angående finansielle tjenester har ikke mere end tre procent af de europæiske forbrugere købt finansielle produkter i andre EU-lande. Mange forbrugere har selvfølgelig bankforbindelse i en bank, som stammer fra et andet land, som for eksempel Danske Bank i Norge og Santander i Portugal. Men der er som regel tale om Danske Banks norske datterselskab og Santanders portugisiske datterselskab og derfor ikke en bankforbindelse på tværs af grænserne. Den manglende bevægelighed kunne imidlertid skyldes, at tjenester og priser er homogene fra land til land. Det kan så ikke ’betale sig’ at gå til udlandet. Men statistikken i figur 2 viser noget andet: Gennemsnitspriserne på fire finansielle produkter til privatkunder varierer betydeligt fra land til land. Alligevel har privatkunder øjensynlig ikke bankforbindelser på tværs af grænserne.

 

Figur 1: Grafikken viser det gennemsnitlige aktivitetsniveau på tvaers af graenserne. Kilde: Ghemawat.com

Figur 2: Forskellene på priserne på finansielle produkten i Europa. Kilde: Europa-Kommissionen3

 Men hvorfor er det sådan?

En undersøgelse fra Europa-Kommissionen viser, at 80 procent ville overveje at købe et finansielt produkt i et andet EU-land4. De begrundede det med, at ”de kan købe alle de finansielle produkter, de vil, i deres eget land og foretrækker dette”4. Resultatet viser, hvor lidt ensartet EU-markedet i realiteten er. Efter vores mening skyldes det, at det europæiske marked savner effektive mekanismer til at understøtte bankvirksomhed på tværs af grænserne, som for eksempel oplysning om fordele, velfungerende ansættelsesforløb og harmoniserede regler. Den europæiske tænketank CEPS5 har angående sidstnævnte udpeget forskellig indenlandsk lovgivning som den afgørende hindring for, at både leverandører og forbrugere går ind i et udenlandsk marked. For bankerne er omkostningerne ved at forstå og overholde regelværket formentlig for store sammenlignet med de potentielle indtægter i markedet. Det er derfor ikke attraktivt for banken at investere i et nyt land. 

Sigter på åbenhed 

Europa-Kommissionen er stærkt engageret i at ensrette de finansielle tjenester i det europæiske marked. Kommissionen barsler med en række initiativer, som sigter på at harmonisere landenes lovgivning6. For eksempel tillader PSD2 tredjepartsudbydere af finansielle tjenester at operere i hele EU, hvis de blot er godkendt af de finansielle myndigheder i hjemlandet. Så selv om bankerne stadig skal have banklicens i alle lande, de opererer i, skal tredjepartsudbydere kun have én. PSD2 opstod som svar på den første PSD’s utilfredsstillende konsekvenser, og vi vil ikke blive overraskede over initiativer til PSD3, hvis PSD2 også slår fejl. Spørgsmålet er: Hvis det lykkes at reducere aktørernes complianceomkostninger i forbindelse med multinational detailbankvirksomhed, vil det så være tilstrækkeligt? Vi mener, at PSD2 vil blive styrket af fire andre faktorer, som vil sætte skub i transformationen fra autonome indenlandske markeder til ét samlet europæisk marked:  

  1. Større afkast: I takt med at det europæiske marked vokser fra en række autonome markeder til et samlet stort marked, bliver ’kagen’ meget større. Nye markedsaktører og nye tjenester vil blive tiltrukket, efterhånden som gevinsten øges.
  2. Omfang: Det er billigere for bankerne at operere i mange forskellige lande, når den lovmæssige ramme er harmoniseret, og complianceomkostningerne er reduceret.
  3. Velinformerede forbrugere: I takt med øget konkurrence i det forenede marked vil gennemsigtigheden i de finansielle tjenester og priser, som europæiske banker tilbyder, blive større. Og europæiske forbrugere vil stå med bedre markedsinformation. Forbrugerne vil formentlig blive motiveret til at overveje udenlandske tilbud.
  4. International e-handel: Forbrugerne bliver mere og mere åbne over for internethandel med internationale virksomheder7. Denne indkøbsadfærd vil også få indflydelse på forbrugernes bankadfærd.  

Vi forventer alt i alt en stigning i investeringerne i finansielle tjenester beregnet på det forenede europæiske marked. Og husk: Dette vil ikke kun åbne for europæiske, men også internationale banker og andre finansielle institutioner, som er ude efter en luns af det europæiske marked for finansielle tjenester.  

Vil overgangen til et forenet europæisk marked ske fra den ene dag til den anden? Selvfølgelig ikke. Men det europæiske finansielle økosystem vil tage sig meget anderledes ud, når målet er nået. 

Vil PSD2 blive enden på bankernes monopol?

Fra banker til bankvirksomhed

Den traditionelle måde at anskue bankvirksomhed og finansielle tjenester er at opfatte banker som de primære udbydere. Det kan dels skyldes de påkrævede banklicenser, som gør det vanskeligt og brydsomt for nye markedsaktører at komme ind i markedet, dels lav forbrugertillid til tredjeparter. PSD2 kan imidlertid ændre billedet, da det vil blive lettere for ikke-banker at komme ind på markedet for finansielle løsninger. Troen på, at ikke-bank fintech-virksomheder vil spille en betydelig rolle i fremtidens finansielle landskab er godt rodfæstet i de finansielle markeder. De globale kumulative investeringer i finansiel teknologi er blevet over tidoblet de sidste fem år8 og ventes at runde 150 mia. dollars i løbet af de næste 3-5 år9.

Et foranderligt finansielt marked

Der er en række grunde til, at ikke-banker forudsiges at træde hurtigere og lettere ind i det finansielle marked. Her kan nævnes: PSD2, teknologidrevet innovation og ændrede forbrugerpræferencer.

 PSD2

En af måderne, hvorpå PSD2 åbner for ikke-banker, er via åbne API’er. Ikke-banker kan ved at anvende bankernes API’er gå ind i det finansielle marked uden den tunge compliance og infrastruktur, som er obligatorisk for bankerne. Det finansielle marked åbnes dermed for nye aktører med friske ideer til at designe en bankoplevelse. Nogle banker er allerede begyndt at gøre deres API’er tilgængelige. For eksempel Saxo Bank, som i september 201510 åbnede sine API’er, og Capital One, en UK-baseret bank, som allerede nu lader partnervirksomheder udnytte sine API’er11.

Teknologidrevet innovation

Innovationen inden for teknologi er gået hurtigt. Modningen af den teknologiske udvikling tvinger bankerne til at holde trit med udviklingstakten. Mange banker har hidtil traditionelt været tøvende over for fuld anvendelse af ny teknologi, idet gamle forretningsmodeller gav dem fuld kontrol. Dette er en risikabel holdning, da 37 procent af de europæiske forbrugere siger, at de vil skifte bank, hvis den ikke tilbyder den nyeste teknologi12.  

En forudsigelse inden for dette perspektiv er, at nye markedsaktører ikke længere vil tilbyde hele bankoplevelsespakken for at komme ind i det finansielle marked, i tråd med den stigende brug af API’er. Nye aktører kan nu fokusere på udelukkende at tilbyde en enkelt tjeneste og forbinde sig med andre serviceudbydere via cloudløsninger eller API’er13. Nye forbedrede betalingstjenester er desuden ved at vinde frem, hvilket gør bankforretninger både hurtigere og lettere. Senest har teknologien ført til kontaktløse betalinger og mobilløsninger. 

Forbrugerpraeferencer og tillid

Når forbrugerne bliver mere digitale og mobile i deres holdning til virksomhederne, vil både banker og ikke-banker blive tvunget til at følge trenden14. De teknologibevidste forbrugere efterspørger finansielle tjenester, som er hurtigere, mindre omstændelige, mere personlige, lette at gå til og billige15. Ikke-bankerne har hidtil vist sig at opfylde disse fordringer mere innovativt og menneske-orienteret end mange traditionelle banker.

Forbrugerne er langsomt ved at vænne sig til at bruge ikke-banker til økonomiske formål, og trenden lader kun til at fortsætte. Paypal har allerede eksisteret i næsten 15 år og opnået stor forbrugertillid. Svenske Tink og danske Billy er virksomheder, som også har opnået stor markedsandel uden banklicens. Og hver femte europæiske forbruger siger, at de vil anvende finansielle produkter fra udfordrere som Google, Facebook og Amazon16.

Øget konkurrence? 

Man kan mene, at konkurrencen i den finansielle sektor vil blive øget dramatisk med indførelsen af PSD2, teknologisk innovation og ændret kundeefterspørgsel. Det ser vi forskellige årsager til. En af dem er, at nye ikke-bank markedsaktører vil få lettere adgang til markedet efter PSD2. Lovgivningen fjerner nogle adgangsbarrierer til det finansielle marked, og derfor vil flere konkurrenter dukke op. Desuden er det med indførelsen af PSD2 let for kunderne at vælge nye udbydere af finansielle tjenester. Dermed vil kunderne kunne sammensætte deres eget udvalg af mindre serviceudbydere i stedet for at vælge en bestemt bank til alle økonomiske behov. Vi ser altså øget konkurrence, samtidig med at forbrugerne i stigende grad går til ikke-banker efter finansielle tjenester. Dette kan føre til en eksponentiel vækst i forbrugernes tillid til ikke-banker i fremtiden.

Hvordan vil forandringen foregå?  

Det diagram, vi anvender til at analysere virkningerne af PSD2, har to akser: på den vandrette akse de mange indenlandske markeder versus ét forenet europæisk marked, og på den lodrette akse tilstedeværelsen udelukkende af banker versus banker plus ikke-banker. Vi kan allerede i dag se en tydelig trend til, at fintech-virksomheder og andre ikke-banker vinder frem og erobrer markedsandele inden for finansielle tjenester. PSD2 vil øge mulighederne for, at virksomheder uden banklicens kan gå ind i det finansielle marked – det er derfor sandsynligt, at trenden til øget forbrugertillid til ikke-banker fortsat vil være stigende. Ifølge vores analyse vil vi altså først opleve, at de finansielle tjenesters landskab ændrer sig i retning af scenario 2, et åbent indenlandsk marked, og endelig til scenario 3, et frit marked.z

 

 Allerede nu ser vi en trend til stigende tillid til ikke-banker, og til at PSD2 højst sandsynligt vil accelerere tendensen yderligere. Åbne indenlandske markeder er derfor en rimelig forudsigelse for den nærmeste fremtid. Vi mener også, at et forenet europæisk finansielt marked vil blive en realitet efter PSD2. Dette kan dog tage længere tid, eftersom der her som tidligere beskrevet er flere faktorer i spil end forbrugervaner, og hvilke ændringer EU-direktivet kan afstedkomme.

Et forenet europæisk marked har været et af de resultater, som Europa-Kommissionen har ønsket fra både det første og det reviderede Payments Services Directive. Da Kommissionen ville udvide det første direktivs rækkevidde, forsøgte man igen med PSD2. Det er derfor sandsynligt, at Kommissionen vil følge op med et PSD3 i fremtiden.

 

 

 

KONTAKT OS FOR MERE INFORMATION